Estrups politiske karriere startede i 1854, da han blev valgt til Folketinget. Allerede i 1864 fik han sin første ministerpost som indrigsminister. Det var dog en post han blev nødt til at tage fra sig, da han havde en masse helbdredsproblemer. I 1875 kom han ind i politiken igen, og dannede sin første regering. I perioden 1875-1894 var Estrup konseilspræsident selvom partiet Venstre havde haft flertal i Folketinget siden 1872. Først i 1894 lykkedes det at vedtage en finanslov med parlamentarisk flertal, hvilket førte til Estrups afgang som konseilspræsident.
Otto Von Bismarck interesserede sig meget for politik, og skabte sig lynhurtigt en karriere som diplomat i den preussiske regering. Den tid var preussen en del af det tyske forbund, og han ønskede at samle alle de små tyske riger til ét fælles rige. Den gang Danmark forsøgte at gøre Slesvig til en del af det Danske rige i 1863, rykkede Bismarcks hær ind i Slesvig og Holsten. Bismarck vidste nemlig at Danmark prøvede at få Slesvig ind under dansk lov, og snedige Otto Von Bismarck ventede kun på, at Danmark gik i hans fælde. Det skabte en krig, som Otto Von Bismarck og preussen nemt vandt.
C.J. de Meza var øverstkommanderende for den danske hær i vinteren 1863-64 og traffede en beslutning den 5. febraur 1864, om at hæren skulle trække sig tilbage fra Danevirke, for at hæren ikke skulle gå tabt.
Christian Julius de Meza kom fra Helsingør, hvor hans far var læge. Han deltog som artilleriofficer i den krig der kaldes treårskrigen. Han deltog i slaget ved Isted, og overtog Schleppegrells kommando, da den faldte, og da han gjorde det blev han kendt over hele landet. De meza levede fra 1792-1865 og var general nummer 2.
Frederik 7.s forældre blev skilt, da han et år gammel. Mærkelig nok interesserede Christian 8. sig ikke for sin søn. Så blev Frederik 7. overladt til forksellige "forældre".
Frederik 7. var gift flere gange: Først med Frederik 6.s datter, derefter med en tysk prinsesse. Det fungerede slet ikke med de to. Det var faktisk fordi, at Frederik 7. havde et forhold til Louise Rasmussen, som både havde været balletdanser og modelhandler. Christian 8. sagde inden sin død i 1848 til sønnen at han skulle give landet en friforfatning. Frederik 7. bøjede sig for folkets krav, afskaffede enevælden og underskrev grundloven.