I marts 1863 opgav den danske regerings forsøg på af finde en forfatningsmæssig for monarkiet, og planlagde udskillelsen af selvstændig Holsten-Lauenbuorg, der kun skulle have regenten til fælles med det dansk-slesvigske monarki. På trods af protester fra den tyske forbundsdag, kom der efter et forslag til en fælles forfatning for Danmark og Slesvig, der blev vedtaget den 13. november 1863.
Med novemberforfatningen begyndte et rigsråd, med to kamre for kongerigets og Slesvigs fælles sag. Fra 1864-1866 var der derfor et "dobbeltparlament", fordi junigrundlovens Rigsdag med folketing og landsting fortsatte med at fungere for kongerigets indre sag ved siden af det nye rigsråd.
Rigsrådets folketing, med 130 medlemmer, blev valgt efter Junigrundlovens bestemmelser, mens 65 medlemmer af Rigsrådets landsting, blev valgt af en snæver og meget velhavende vælgerkreds, som i 1855-forfatningen, og derudover også forøge med 18 kongeligt udpegede medlemmer.
Denne lov var der ikke særlig længe, men den var meget vigtig, fordi den var med til at starte krigen.
Novemberforfatningen
Novemberforfatningen
Novemberforfatningen var et forsøg på at løse de forfatningsmæssige problemer, som Helstaten befandt sig i efter indførelsen af Helstatsforfatningen i 1855. Helstaten bestod af kongeriget Danmark og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg.
I 1852 havde den danske regering forpligtet sig til, at skrive en samlet forfatning for alle rigets dele, hvor den danske konges besiddelser skulle være ligestillet. Helstatsforfatningen var blandt andet en løsning på dette problem, men det var Holsten meget utilfredse med. - Holstenerne søgte blandt andet støtte i Det Tyske Forbund og fik i 1857 kendt Helstatsforfatningen ugyldig i Holsten og Lauenborg.'
Det medførte så, at Helstatsforfatningen trådte ud af kraft og lukkede, da der ikke længere blev lovgivet fælles for kongeriget og alle hertugdømmerne.
En løsning ville så være bringe at Danmark på kollisionskurs med de tyske stater, fordi at en stor del af befolkningen i Slesvig var Tyskere. ikke mindst var der almindelig opbakning til denne politik i den danske Rigsdag, og resultatet blev Novemberforfatningen, som indførte et fælles Rigsråd for Danmark og Slesvig, med både Landstinget og folketinget.
